1/12/2021

Ny Product Manager styrker Debbie

Jobnyt
Features
Tips & tricks
Janus Oehlenschlæger er nyeste medlem af Debbie-teamet og får ansvar for at forbinde vores kunders ønsker med udviklingen af Debbie.

Vi er glade for og stolte over at kunne præsentere Janus Oehlenschlæger som ny Product Manager (PO) på Debbie-teamet.

Janus kommer med en stor erfaring fra inkassobranchen, hvor han de seneste år har været en del af Sergel, der tilbyder kredit- og fordringsadministrative services.

“Jeg kom til Debbie fra inkassobranchen og faldt pladask for både funktionaliteterne, brugervenligheden og den bagvedliggende cutting edge teknologi, jeg oplevede på Debbie-løsningen. Jeg var ikke i tvivl om, at Debbie bliver fremtidens løsning for inddrivere; både større virksomheder med interesse i at optimere og digitalisere deres debitorservice og profesionelle inddrivere som inkassoselskaber og advokatvirksomheder", fortæller Janus.

I rollen som PO bliver Janus bindeleddet mellem kunderne og udviklingen af nye features.

"Det er en ren fornøjelse at være en del af et så agilt team, som vi er. Det er bekræftende at onboarde nye kunder, der alle er hurtigt i gang og løbende glædes over at afdække nye muligheder med Debbie - både til digital debitorservice og til AI-baseret inkasso.”

Vores kunder vil altså hurtigt møde Janus, som på kort bane skal sikre, at vi har fokus på at udvikle Debbie i den rigtige retning - nemlig den retning, vores kunder ønsker. Janus skal indsamle input og ønsker til nye funktionaliteter og sammen med vores udviklingsafdeling prioritere udviklingen, så vi får de bedre features ud til kunderne hurtigst muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Velkommen til, Janus.

Vi sørger for, at du kommer hurtigt i gang med Debbie og får fuld udbytte af din nye digitale ressource i din kundeservice.