Ved du, om jeres rykkerproces og inkassopartner påvirker jeres rating negativt på TrustPilot?
I forbindelse med et konkret projekt undersøgte vi netop det for et større dansk el-selskab, og svaret var et klart ja.
Selskabets rating var desværre hårdt påvirket af utilfredse kunder, der var blevet rykket eller sendt til inkasso.
I alt undersøgte vi syv større, danske el-selskaber med tilsammen ca. 44.000 anmeldelser på TrustPilot, og ud af de seneste 12 måneders 1-stjernede anmeldelser var 8,3% påvirket af kundens oplevelse med selskabernes inddrivelse og inkasso.
Selskabet med den mindst negative påvirkning ramte 4,5%, mens de to selskaber med den højeste negative påvirkning leverede hhv. 12,9% og 14,0%.
Resultatet viser med al tydelighed, at man bør give kunderejsen efter forfald et seriøst servicetjek, fordi dårlige ratings altså er stærkt påvirket af kundernes negative oplevelse på denne del af kunderejsen.
To større el-selskaber, der i flere år har brugt Debbie til inddrivelse, ligger heldigvis markant bedre end selv den bedste af de syv selskaber fra vores undersøgelse, så vi tillader os at bryste os med, at Debbie kan minimere dårlige anmeldelser fra kunder, der ikke betaler til tiden – og dermed forbedre virksomhedens rating.
Vi kan med stor glæde konstatere, at de to el-selskaber, der bruger Debbie, med tilsammen knap 22.000 anmeldelser kun har ca. 300 anmeldelser med 1 stjerne, og kun 3,4% af disse er påvirket af inkassoprocessen.
Det bekræfter os i, at Debbies AI-baserede workflows med kundetilpasset løsning af kundernes manglende betaling har den ønskede effekt: Flere betalinger, mere tilfredse kunder og mindre behov for at sende sine kunder til inkasso.
At inddrivelsen med Debbie samtidig sker med færre ressourcer og med mindst samme effekt som en traditionel rykker- og inkassoproces, er en helt anden (god) historie.
Er du også nysgerrig på, hvad en Debbie inkassopartner kan gøre for dig – eller hvad du selv kan gøre med Debbie?
Så book en demo på vores hjemmeside eller kontakt Torben Smedegaard Pedersen på torben.pedersen@debbie.dk eller mobil 4012 1408.