15/10/2023

Er dine kunder klar til inkasso, når du er?

Jobnyt
Features
Tips & tricks
Tænk hvis man havde en stor si, som altid var helt skarp på, hvem der er kunder, hvem der er debitorer og hvem der er skyldnere, når regningen ikke er blevet betalt til tiden.

Ordet inkasso kommer af italiensk incasso, af incassare 'indkassere', egentlig 'lægge i en kiste' ifølge Den Store Danske, og i folkemunde er det nok mest enten en dansk film eller processen i forlængelse af manglende betaling.

Hos Debbie bruger vi mest begrebet "inddrivelse", som for nogle måske har en lidt mildere betydning, men stadig handler om at gøre noget, når en kunde ikke har betalt til tiden.

Og netop ordet "kunde" er vigtigt i den sammenhæng. Sat på spidsen kan man sige, at en kunde hører til i salgsafdelingen, men bliver til en debitor i økonomiafdelingen, hvis regningen ikke betales, og ultimativt ender som en skyldner hos advokaten eller inkassobureauet.

Det er sådan set fair nok.

Der er dog nok ingen tvivl om, at de fleste virksomheder helst vil have kunder, helst ikke debitorer og da slet ikke skyldnere. Ergo må det også være super interessant at holde flest i den første kategori.

Og tænk hvis man havde en stor si, som altid var helt skarp på, hvem der hører til hvor. For logisk set er det ikke god forretning at sende kunder til inkasso, hvis de reelt ikke hører til der. Der sker nemlig noget, når en kunde sendes til inkasso. Mange kunder oplever det meget grænseoverskridende at få et brev om inkasso - især hvis de stadig opfatter sig som kunde. Også selvom de ikke har betalt.

Det kan udløse sure anmeldelser, kedelige opkald til kundeservice og kunder, der finder andre leverandører.

Hos Debbie arbejder vi meget med at filtrere kunder, der ikke har betalt. Og det har faktisk vist sig, at det giver meget god mening at sætte et filter på.

Vores erfaringer viser, at man ved at bruge Debbies digitale og AI-baserede tilgang til inddrivelse kan fastholde fra 20% og helt op til 50% af sine kunder i stedet for at sende dem til inkasso. Årsagerne til den høje "redningsprocent" er flere alt lige fra en simpel, intuitiv betalingsmetode over et enkelt dialogværktøj frem til kundevenlige tilbud om fair afdragsordninger.

Vi tror ikke, at man kan helt undgå "inkasso" i den rå form, hvor retssystemet må ind over et udestående, men vi tror på, man kun skal bruge inkasso, hvor inkasso er nødvendigt.

At man så bør vælge en inkassopartner, der bruger Debbie til inkassoarbejdet, er en helt anden (god) historie....

Er du nysgerrig på, om dine kunder er klar til inkasso, når du er? Så book en demo eller kontakt Torben Smedegaard Pedersen på torben.pedersen@debbie.dk eller mobil 4012 1408.

Vi sørger for, at du kommer hurtigt i gang med Debbie og får fuld udbytte af din nye digitale ressource i din kundeservice.